turist-visum

Et turistvisum kan udstedes for en periode på højst 30 dage, og det kan kun være gyldigt for en eller to indrejser.

Dokumenter, der kræves for ansøgning

For at ansøge om et enkelt indrejse turistvisum, skal De indlevere følgende sæt dokumenter:

  1. Et originalt pas, der skal være gyldigt mindst 6 måneder udover Deres ophold i Rusland og indeholde mindst to blanke sider.
  2. En udskrift af et behørigt udfyldt ansøgningsskema for hver ansøger. Ansøgningsskemaet skal udfyldes online på hjemmesiden visa.kdmid.ru.
  3. Et pasfoto, der er limet fast på ansøgningsskemaet.
  4. En turist voucher og en bekræftelse på modtagelsen af en udenlandsk turist. Disse to dokumenter kan skaffes enten hos et russisk rejsebureau, der er akkrediteret af Ruslands Udenrigsministerium eller hoset hotel i Rusland, hvor ansøgeren planlægger at opholde sig og som også er godkendt af Ruslands Udenrigsministerium.
  5. BEMÆRK: en booking bekræftelse eller en hotelreservation er IKKE en turist voucher. En turist voucher og en bekræftelse på modtagelsen af en udenlandsk turist BØR SPECIELT REKVIRERES.

  6. Et rejsesygesikringsbevis, der dækker hele opholdet i Rusland.
  7. BEMÆRK: Hvis ansøgeren nogensinde har været en statsborger i USSR eller Den Russiske Føderation skal et bevis for statsborgerskabs ophævelse vedlægges ansøgningen.

Til jægere:

Hvis formålet med en tur er jagt, skal dette udtrykkeligt nævnes i turist voucher og bekræftelsen på modtagelsen af en udenlandsk turist. Tjek venligst at formålet med turen angives som jagt-turisme(туризм-охота), når De bestiller turist voucher.

Til bilturister

Når De rejser til Rusland i en bil, bedes De anmode Deres rejsebureau om at turist voucher og bekræftelsen indeholder oplysninger om den grænseovergang, hvor den russiske grænse skal krydses. De bedes også om at tjekke at formålet med turen angives som bil turisme (автотуризм).

Når De rejser i forretningsøjemed:

Hvis De vil rejse til Rusland for at deltage i auktioner, udstillinger, forhandlinger samt at tage på sightseeing osv., husk at bede rejsebureauet om at angive dette i turist voucher og bekræftelsen på modtagelsen af en udenlandsk turist. Tjek venligst at formålet med rejsen angives som særlig turisme (целевой туризм).

Når De går til behandling:

Når De rejser til Rusland for lægebesøg eller medicinsk undersøgelse, bør dette udtrykkeligt nævnes i turist voucher og bekræftelsen på modtagelsen af en udenlandsk turist. Tjek venligst at formålet med turen angives som særlig turisme (целевой туризм).

Dobbelt indtejse turistvisum

Visum af denne type kan udstedes, når ansøgeren ønsker at besøge Ruslands nabolande, for eksempel de Baltiske stater eller SNG-landene, som en del af hans eller hendes rejse. Turist voucher skal indeholde oplysninger om de lande, som ansøgeren vil besøge, og de grænseovergange, hvor den russiske grænse skal krydses.

Hvis De har yderligere spørgsmål, bedes De læse ofte stillede spørgsmål.

De kan finde informationen om konsulære gebyrer og behandligstid her.

Op